Karin Wyrtz

Hestefysioterapeut

Info om hestefysioterapi

Fysioterapi til heste ligner på mange måder behandlingen af mennesker, selvfølgelig under hensyntagen til hestens anatomi og fysiologi, som ikke er helt den samme som menneskets. Men virkemidlerne er de samme som vi kender fra behandlingen af mennesker. Det vil sige massage, stræk, manipulationer, laserterapi og træning. 

 

I tillæg til de almindelige behandlings-former anvender jeg også osteopati i min behandling af heste. Osteopati er en meget mild form for led-manipulering, som  er meget effektiv til at genoprette fuld bevægelighed og balance i leddene.

 

I modsætning til mennesker kan hesten ikke fortælle os om den har ondt eller hvor det gør ondt. I nogle tilfælde kan man se hesten har smerter - den bliver halt, går skævt, vægrer sig for sadlen osv. Ofte kan det være meget svært at se. Nogle gange kan let nedsat præstation eller dårligt humør være eneste tegn på at noget er galt eller gør ondt.

 

Hvad kan behandles:

Rigtig mange problemer i hestens bevægeapparat kan afhjælpes ved fysioterapeutisk behandling. Det være sig både problemer i ryg, ben, hals og nakke. Nogle problemer kan allerede være konstateret og behandlet af dyrlægen andre er mindre ting som i det daglige giver problemer i træningen og når hesten skal præstere.

 

Eksempler på problemer der kan behandles med effekt:

Rygproblemer f.eks efter sadeltryk.

Sene- og ledbåndsskader f.eks. gaffelbåndsskader og forvridninger.

Skævheder i nakke eller bækken.

Låste led som følge af styrt eller leg på folden.

Skader på muskler efter f.eks bid og spark.

Spændninger der hæmmer/nedsætter hestens ridelighed og præstation

 

Behandlingen foregår hjemme hos dig eller på min klinik på Mors og du kan bestille tid til behandling ved at ringe eller kontakte mig på Facebook. 

Hesten undersøges stående på staldgangen men skal også kunne fremvises i skridt og trav. Nogen gange vil jeg også gerne se hesten i longe eller under rytter.
Det er en fordel, hvis ejeren eller brugeren af hesten kan være til stede, da alle informationer om hesten kan være relevante for behandlingen. Det kan være information om daglig træning, hestens hurmør, historie og vaner. For at opnå det bedste resultat er den daglige træning og pasning af hesten uhyre vigtig. Jeg sætter derfor samarbejdet med hestens ejer/rytter meget højt.
I nogle tilfælde vil jeg gøre brug af video og billeder i min journalføring.
På baggrund af undersøgelsen vælger jeg den relevante behandling. Det kan være :
Manuel behandling:
    •    Massage
    •    Stræk
    •    Triggerpoints behandling
    •    Mobilisering
    •    Manipulation/osteopati
    •    Kulde/varmebehandling
    •    Acupressur
Elterapi:
    •    Laser
    •    Magnetfeltsterapi
Træning:
    •    Genoptræningsplan for skadet hest
    •    Vejledning om træning til rytter

 

Læs om:

Rytterfysioterapi

Behandlings eksempler

Genoptræningsplan

Rytterens sæde - set med fysioterapeutens øjne

Dobbelt man - Islandske heste