Karin Wyrtz

Hestefysioterapeut

Rytterens sæde set med en fysioterapeuts øjne

At sidde korrekt på en hest er en af de mest idelle stillinger for at træne en god kropsholdning. 

Man sidder let skrævende, med en åben vinkel i hofter og knæ hvilket giver lænden og ryggen optimal mulighed for at indtage en naturlig ret holdning.



Denne stilling sammen med hestens bevægelser bruges som fysioterapeutisk behandling til mange typer handicap, ridningen bruges til at træne bl.a. holdning, balance og koordination.



Ideelt set giver den korrekte opstilling mulighed for:


- Minimal brug af muskel kraft
- Bedre kontrol over selvstændige bevægelser i arme og ben.


- At hesteryggens bevægelser passerer uhindret igennem rytterens krop.


- At man undgår muskelspændninger og dermed muskelsmerter


- Et udgangspunkt for at indvirke på hesten samtidig med at det ser pænere ud.



Ovenstående passer meget med hvad Kyra Kyrklund skriver om rytterens opstilling, - man skal være afslappet uden derfor at være slap. Og spændstig uden at være stiv og spændt .



Men når nu siddestillingen skulle være så godt et udgangspunkt, hvorfor er det så svært for mange ryttere at sidde på hesten i korrekt opstilling?

De fleste menneske har mindre, og i nogle tilfælde større, problemer med deres holdning. Hvis de også er ryttere betyder det selvsagt at de tager deres holdningsproblem med når de stiger til hest. 

Når man ikke anvender sin krop optimalt betyder det ofte at der kommer ubalance mellem ens muskler. De muskler hvis formål det er at holde kroppen oprejst bliver ofte lidt slappe og andre muskler tager over og bliver opspændte. Både de slappe og de spændte muskler kan give anledning til ømhed og smerte. 

Oplever du at det er svært at sidde med en god opstilling på din hest, er det meget sandsynligt at det skyldes dine daglige vaner og kropsholdning. I det følgende vil jeg gennemgå de mest almindelige problemer ift. opstilling og hvad du selv kan gøre for at bedre dette, gennem træning af kropsholdning.

For alle øvelserne gælder det om at tage sig god tid og hele tide mærke sin krop. Når man træner sin holdning er en stor del af arbejdet at træne sin hjerne til at ændre vaner.

Ofte kan man se en kombination af problemer, det vil sige at har man tendens til at ens skuldre eller hage kommer op eller frem, har man med stor sansynlighed også problemer med at stabilisere sin lænd. Derfor er det en god ide at bruge alle øvelser sammen for på den måde at få mest ud af sin træning og ridning.


Øget lændesvaj og/eller instabil lænd

Muligt problem:
Rytteren sidder med med meget svaj eller har en alt for stor medbevægelse i bækkenet og lænden – rokker frem og tilbage med sit sæde. Dette kan resultere i smerter og ømhed i lændemusklerne og giver samtidig rytteren et dårligt udgangspunkt for at indvirke på hesten gennem sit sæde. Rytterens sædeben kommer til at pege I den forkerte retning og man kommer således til at “ride baglæns” idet sædet mister sin drift. At foretage virksomme halve parader med sit sæde er ligeledes meget svært.

Løsning:
Den instabile lænd og det øgede lændesvaj kan skydes at kroppens muskelkorset mangler styrke og/eller udholdenhed. Den bedste måde at komme disse problemer til livs er optræning af musklerne I korsettet.

“Flad mave” øvelsen:
Stå lænet op ad væggen med let bøjede ben. Træk din navle ind og tryk lænden ind imod væggen med mavemusklerne. Når dette sker vil dit bækken dreje og dine sædeknuder pege mere fremad. Det er vigtigt at du ikke udfører bevægelsen med dine balder.






I starten kan det være rigtig svært at få kontakt med disse muskler, men giv ikke op. Hvis du vil mærke hvilke muskler det er meningen du skal bruge kan du lægge dine hænder på hoftehjørnet og hoste en gang. De muskler du kan mærke spænde op når du hoster, er dem du skal bruge til at trække navlen ind.

Øget rygkrumning, fremtrukne skuldre og fremskudt hovede:


Muligt problem:
Rytteren sidder foroverbøjet og har svært ved at rette sig op. Man får tendes til at falde fremover og kigge ned i nakken på hesten. Holdningen giver et dårligt udgangspunkt for at udføre selvstændige bevægelser i armene, det betyder det bliver svært at have en blød og fint følende hånd.

Der kan være mange årsager til at man har svært ved at rette sig op i sin overkrop. Muskulaturen omkring skulderbladene kan være dårlig til at holde dem stabilt på deres plads. Muskulaturen på forsiden kan være for kort og trække skuldrene fremad. Flaksibiliteten i ryggen og brystkassen kan være mindre end normalt. Musklerne på for siden af halsen kan være for stærke og trække hage og hovedet frem.

Symptomerne på ubalance i skulderregionen kan bl.a. være myoser i skulderåget, hovdepine, smerter i brystryggen og fornemmelse af at være låst mellem skulderbladene.

Løsning:
For at få en bedre holdnings funktion i overkroppen og skulder regionen er det vigtig at træne stabiliteten omkring skulderbladene og give skuldrene mulighed for at komme på plads ved at udspænde forkortet muskulatur på brystet. Fleksibiliteten i ryggen skal trænes og holdningen i nakken korrigeres. Selv om man ikke har alle ovenstående problemer er følgende øvelser gode at lave alligevel.

“Ret brystet op”:
Sid ned og sæt din ene hånd på toppen af bryst benet og den anden på bunden af brystbenet. Du skal nu forestille dig at du ved at bøje og strække din ryg skal forkorte og forlænge brystbenet. Det er en fysisk umulighed, men tænker man sådan kan man udføre en isoleret bevægelse af rygsøjlen I brystdelen. Det er vigtig ikke at bevæge lænden, man skal sidde helt stille fra ribbenene og ned.

 

“Stabilitet omkring skulderbladene”:
Sid omvendt på en stol med ryglænet mellem benene. Sæt dine hænder bag dine balder og forestil dig at du skal løfte dig fri af stolen ved at bruge skulderbladene.




“Stræk af forside”:
I denne øvelse kan du bruge en gymnastikbold eller bagparten på en rolig hest. Hvis du bruger bolden sætter du dig på knæ ved siden af bolden og bruger du hesten stiller du dig med siden til hesten med fronten mod halen. Læg din arm over bolden/krydset på hesten din skulder skal helt ind på bolden/hoftehjørnet. Drej dig nu stille væk fra armen du skal mærke strækket lige under kravebenet. Det må ikke strække på forsiden af skulderleddet.



“At trække nakken lang”:
Sid med ret ryg og afslappet kæbe. Træk langsomt nakken tilbage uden at bøje hovedet op eller ned. Det må gerne stramme lidt, men må ikke være ubehageligt. Øvelsen kan udemærket laves når man holder for rødt med sin bil.

 

Frygt og utryghed
Menneskets naturlige reaktion på fare er at vi spænder op og krummer os sammen for at beskytte vores bug og strube. Selv om vi godt ved at vi ikke er i fare for at blive angrebet af et rovdyr ligger dettte mønster meget dybt i os og bliver aktiveret hvis vi bliver bange og utrygge. Det betyder at når man sidder på hesten og bliver forskrækket kommet det meget nemt til at påvirke evnen til at sidde ret og afslappet.

For at man som rytter kan få mest ud af sin ridning er det vigtig at man er tryg og føler sig sikker. Det er vigtigt at man kan stole på sin hest, men også på sin træner eller sine ridekammerater.

Asymetri mellem højre og venstre krospdel
Asymetri i kroppen kan opstå af flere årsager.
Stort set alle mennesker har en dominat side (højre- eller venstrehåndede), og det er ganske naturligt, men det betyder at vi ikke kan det samme med vores to kropshalvdele og at muskelfylden ofte er uens.

Det kræver stor årvågenhed at blive opmærksom på sin egen sideforskel og dernæst være i stand til at rette op på den. Det er vigtigt at ens træner kan se at det er en sideforskel der er årsag til skævheden og retter på denne og ikke instruerer een I at bruge yderligere hjælpere (ben, tøjle og vægt) for at konpensere for ens egen skævhed. Kyra har et udmærket afsnit om dette i sin bog.

Husk!
Der kan være tilstande i kroppen der er så fastlåste og smertefulde at en egentlig behandling bør iværksættes. I sådanne tilfælde skal du kontakte din egen læge og få en henvisning til din lokale fysioterapeut. Er du i tvivl, - så spørg en fagperson.

Forslag til yderligere læsning om emnet:
Ridning på islandske heste
Kyras ABC
Balance in movement
Centreret ridning
Den kompetente rytter

 

© 2006 Karin Wyrtz

 

Læs om:

Hestefysioterapi

Rytterfysioterapi

Behandlings eksempler

Genoptræningsplan

Dobbelt man - Islandske heste

Du er her: Home Fysioterapi til Hest og Rytter Rytterens sæde set med en fysioterapeuts øjne