Karin Wyrtz

Hestefysioterapeut

Træning af bevægelse og stabilitet

Træning af bevægelse og stabilitet
 - fitness for din hest


Øvelserne i dette program kan med fordel laves 4-6 gange om ugen, med 3-5 gentagelser af hver.


Det er en god ide at lade hesten vende tilbage til udgangsstillingen mellem hver gentagelse.


Strækøvelserne er bedst at lave når hesten er varm efter træning, særlig i vintertiden hvor hestens muskler ellers kolde
og stive. Brug helst sliksten eller gulerødder og handsker for at undgå fingrene kommer i klemme.

Husk alle øvelserne skal hesten selv udføre uden tvang. Giver den udtryk for ubehag skal du være opmærksom på at den kan have ondt og du bør ikke forsætte træningen hvis det bliver ved.

 

Nakke bøjning med ryg løft:

En god måde til at få hesten til at strække hele overlinen.

Bemærk at denne bevægelse er frivillig for hesten, den kan til hver en tid tage hovedet op og strækker sig ikke længere end den kan være med til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Obs: føl kan ved denne øvelse få overbalance og slå en koldbøtte.



Nakke stræk:

En øvelse der er særlig god for heste der går med stor spændning og krumning i den øverste del af halsen. Det er vigtigt at hesten strækker halsen frem uden at træde et skridt frem.

Kan evt laves over en halvdør eller med en hjælper der holder hesten på brystet så den ikke træder et skridt frem.


Sidebøjning - tre trin:

Sidebøjningen tjener til formål at træning bevægeligheden i rygsøjlen og samtidig styrke den muskulatur der bøjer hesten.

I alle tre variationer er det vigtigt du giver hesten plads ved at holde guleroden ud så hesten har plads til at strække halsen. Det er også vigtigt at du holder guleroden i den højde der er beskrevet for at din hest får mest ud af øvelsen.

Trin 1 - stå lige ved skulderen af hesten

Lad hesten runde sin hals omkring dig. Men hånden på den anden side af halsen kan du mærke halsens bøjning. Retningen er mod hestens knæ.



Hvis hesten vender bagparten ud for at undgå at bøje halsen kan du stille dig op af en væg, for at støtte hesten i at lave strækket.

Bliver hesten ved med at værge sig for øvelsen, kan det være tegn på at der er noget galt i halsen og at det derfor gør ondt.

Trin 2 - stå ved gjordlejet

Denne øvelse flytter bøjningen længere ned i hestens krop. Den er ikke helt så fleksibel i brystkassen så giv den god plads ved at holde guleroden ud fra hesten. Hestens mule skal være på niveau med hesten has.





Trin 3 - stå ved hestens hofte

Du er nu flyttet om og står den anden vej og hestens strækker sig i med mulen i niveau med piben eller koden.

Den bliver nu nød til at bøje sig så meget som den kan i hele siden.

Husk ar din hest er et stort dyr, giv den god plads ved holde guleroden godt ud.


Gå først et niveau op når din hest uden problemer kan udføre det forgående niveau.

 

Muskeltræning og reflekser:

Gennem brug af hestens reflekser kan man hjælpe den til at træne sin korsetmuskulatur. Til dette bruges refleksen på brystbenet og på korsbenet.

Brug fingrene, en hovrenser, kuglepen eller nøgle til at udløse refleksen, den holdes 4-5 sek før man lader hesten falde tilbage i normal kropsholdning før man udløser refleksen igen.


Normal kropsholdning for denne hest:





Brystbens refleks:

Refleks området sidder lige bag ved forbenene på midtlinien. Når den udløses løfter hesten sin brystkasse mellem skulderbladene og strækker sin sin hals ud af kroppen.


Nu med løftet brystkasse og sænket/strakt hals:




Korsbens refleks:

Denne refleks får hesten til at spænde op i bagpart samt bugen og løfte ryggen op bagfra. Den trækker sit bækken ind under sig.

Reflekspunktet sidder midtfor, og findes ved at køre køre fra halen og op i en lille zigzag bevægelse.

Det er tydeligt at krydset bliver endnu mere stejlt og hesten bliver kortere bagfra.



Når hesten er blevet rigtig god til at udføre begge to kan de kombineres hvis man har en hjælper.

Det skal nævnes at hvis en hest har ondt eller er meget spændt, kan den reagerer meget kraftigt på at man udløser reflekserne - både med at bide og sparke!!! I så fald skal man ikke bruge reflekserne til træning!

Bagudflytning af tyngdepunkt:

I vores ridning vil vi gerne have at hesten flytter sit tyngdepunkt bagud og tage mere vægt på bagparten og “løfter” forparten.


Dette kan fra jorden forberedes ved at man gennem et let skub på hesten bringe stimulerer den til at flytte vægten bagud.

Trykket skal ikke være større end at hesten ikke flytter benene men bare sin vægt bagud.

Herved aktiveres hestens bugmuskulatur og bagparts muskler.

Du er her: Home Fysioterapi til Hest og Rytter Træning af bevægelse og stabilitet